|
|

Livscyklusvurderinger har påvist, at de potentielle miljøbelastninger, der stammer fra Ariels produkter i løbet af deres produktion, anvendelse og bortskaffelse, er blevet væsentligt reducerede i løbet af de sidste årtier. Denne teknik kan også bruges til bedre at forstå og vurdere mulige forbedringer på miljøområdet.
LCA LIVSCYKLUSVURDERING
Livscyklusvurdering ('Life Cycle Assessment' eller LCA) søger at dække hele råmaterialeforbruget og de miljøemissioner, der knytter sig til et produkts livscyklus. Det er en samlet opgørelse over alt det, der ind (råmaterialer, energi eller vand) og alt det, der går ud (emissioner til luft vand og jord), som omfatter hele livscyklussen for et produkt (f.eks. et vaskemiddel) eller en service (f.eks. tøjvask).

"Livscyklus" inkluderer alle de faser, der forekommer før og efter et produkts anvendelse, og den foregår i denne rækkefølge:
vi starter med materialeudvindingen fra jorden (olie ved petrokemiske ingredienser, karbonat, osv.) eller naturlige ressourcer (kokosnødder og palmetræer),
vi går videre med ingrediensernes produktion, inklusive deres transport (nogle ingredienser skal bearbejdes i specialiserede industrier), og brugsfasen (vaskemidler bruges som regel i vaskemaskiner, der skal bruge elektricitet, bl.a. til at opvarme vandet),
dernæst følger vi med hele vejen til bortskaffelsen af emballagen og det brugte vaskevand (i de fleste udviklede lande udledes vaskevandet til spildevandsrensning, hvor kemikalierne nedbrydes og fjernes).
Livscyklusvurdering kan bruges til at sammenligne forskellige alternativer, til at vejlede produktforskning i valget af kemikalier, til et produkts design og til at fastslå, hvor det er muligt at indføre forbedringer. Nogle eksempler på mulige forbedringer omfatter:
mindre emissioner gennem bedre doseringskontrol i vores vaskemidler i tabletform
mindre energiforbrug på grund af lavere vasketemperaturer
mindre emballage ved at bruge genopfyldning osv.
Vores livscyklusvurderinger tilskynder til effektivitet hvor som helst og når som helst, det er muligt. Smart udnyttelse af ressourcer, såsom energi og materialer, medvirker til at sikre, at emissioner og spild reduceres mest muligt.
Livscyklusvurdering er et nyttigt værktøj, når det drejer sig om at forebygge "problemforskydning." Problemforskydning forekommer, når en tilsyneladende forbedring på ét område forårsager et andet problem et helt andet sted eller på et helt andet tidspunkt. Inden for de sidste år har den metodologi, der er forbundet med livscyklusvurdering, udviklet sig en hel del, og siden offentliggørelsen af SETAC's (dvs. 'Society of Environmental Toxicology and Chemistry') reglement for livscyklusvurdering, er denne metodes standardisering foregået inden for rammerne af ISO (International Standard Organization). Livscyklusvurdering henhører under den kvalificeringsserie, der hedder ISO 14040
Procter & Gamble er forpligtiget til at overholde ISO standarderne, når der gennemføres livscyklusvurderinger, ikke mindst når resultaterne skal offentliggøres. Det betyder, at den måde, som livscyklusvurderingen blev gennemført på og resultaterne præsenteret, bliver meget kritisk vurderet af uafhængige eksperter. I de tilfælde offentliggøres livscyklusvurderingen og ekspertrapporterne.
Det er vigtigt at bemærke, at selvom livscyklusvurderingen beskriver emissioner og spildprodukter i løbet af et produkts livscyklus, så muliggør den ikke en komplet vurdering af alle produktets virkninger eller en samlet sikkerhedsvurdering. Det skyldes, at livscyklusvurderingen ikke tager højde for, hvad der sker, når nogen eller noget udsættes for stoffet, hvilket er en væsentlig faktor, når dets miljøtoksiske virkninger skal bedømmes. De fleste emissioners rent faktiske påvirkninger afhænger af hvornår, hvor og hvordan, de slippes ud i miljøet. En livscyklusvurdering kan i bedste fald forudsige mulige påvirkninger. Af samme grund bør betegnelsen "indikatorer" indgå i alle livscyklusvurderingers resultater. En livscyklusvurdering giver trods alt ikke et samlet billede af de altomfattende miljøbelastninger, således at man ad den vej kan få en bedre forståelse for de forskellige livscyklusstadiers relative bidrag.
Livscyklusvurdering er et af de mange værktøjer, vi har i vores værktøjskasse, når det drejer sig om nøje at vurdere diverse aspekter ved P&G produkter. Nogle andre P&G værktøjer, der spiller en væsentligt rolle for vores indsats, omfatter:
Miljørisiko vurdering
Miljørisiko styring
Rentabilitetsberegning ( cost benefit analyse)
Sammenlignende risikoanalyse
Samfundsøkonomisk analyse
Hvert af disse værktøjer bruges til forskellige formål, forskellige anvendelsesområder.
Procter & Gamble har implementeret livscyklusvurdering som almindelig praksis i sine forretningsaktiviteter siden slutningen af 80'erne. Der er for nylig blevet gjort en stor indsats for at tilpasse vores arbejdsproces, så den følger de nye retningslinier for ISO, således at ledere kan:
1. analysere vaskemidler ud fra et samlet organisatorisk, hensigtsmæssigt enhedssynspunkt på en konsistent, gennemskuelig og reproducerbar måde,
2. analysere forbrug af energi og ressourcer inden for vaskemiddelsystemet,
3. analysere diverse emissioner, spildprodukter og ressourcer ved hjælp af miljøtemaer,
4. fastslå hvilke parametre, det med størst sandsynlighed er vigtigt at overvåge og kontrollere,
5. identificere muligheder for at forbedre det samlede systems præstationer,
6. evaluere produktet over en længere periode og rapportere om fremskridt.
Vil du vide mere om vores vaskemiddelformulering og få indsigt i den viden der ligger bag vores tilgang til risikovurdering og vores vask- og rengøringsprodukter. Gå ind på hjemmesiden www.scienceinthebox.com.
|
|
|
|