|

Kalkbindere
Kalkbindere (også kaldet kompleksbindere) som zeolit og natriumcitrat fremmer tensidernes vaskeeffektivitet. Kalkbinderne fjerner ioner af kalk og magnesium og reduceres de metalliske ioners aktivitet under vasken og reducerer dermed vandets hårdhed samtidigt med at de beskytter vandets alkalinitet. Når vandets hårdhed er reduceret og de metaliske ioners aktivitet er neutraliseret øges følgende under vasken:
Det partikulært smuds ( f.eks. mudder ) bliver opløseligt og kan derved fjernes.
Fjernelse af syreholdigt snavs.
Og forhindrer allerede fjernet snavs i at fæstne sig på tøjet igen under vasken.
Nogle kalkbindere, såsom zeolit (silikat), yder også en beskyttelse af vaskemaskinen.
Blegemidler
Blegemidler somperkarbonat er effektive til at blege farvede pletter som kaffe, te, rødvin osv. Blegemidlet omdannes til det aktive iltningsmiddel H2O2 ved hjælp af hydrolyse. Et blegemiddel afarver faktisk farven på en partikulær plet og kan hjælpe de øvrige ingredienser med at fjerne snavs, idet blegemiddelet medvirker til at snavs nedbrydes i mindre dele.
Buffermidler
De fungerer ved at forøge eller beskytte tensidernes vaskeeffektivitet. Efterhånden som vasken skrider fremad, mindskes alkaliteten og dermed pH-værdien. Ved sure forhold (lav pH-værdi), reduceres vaskeeffektiviten. Buffermidler stabiliserer pH-værdien og forhindrer, at den falder for meget og dermed reducerer effektiviteten.
Farvebekyttende midler
Farvebeskyttende midler - jagter og opsuger alle løsnede farvestofsmolekyler, der forefindes i vasken. De forhindrer at farvestofferne afsmitter på andet tøj i vasken.
Tensider
Tensiderne er arbejdshesten under vasken. De opbløder overflader, således at snavset uden videre løsnes og fjernes. Tensider fjerner også pletter, der er fedtede, olieholdige, partikulære, protein- og kulhydratbaserede. Tensider medvirker til at fjerne snavs og holde det emulgeret, opslemmet og spredt, således at det ikke aflejres igen på tøjoverfladen.
Hvert molekyle i tensidet har et hydrofilt (dvs. vandelskende) hoved, der tiltrækker vandmolekyler OG en hydrofobisk (dvs. vandhadende) hale, der afviser vand og samtidigt hæfter sig fast på det olie og fedtstoffer, der findes i snavs. Disse modsatrettede kræfter løsner snavset og sørger for at holde det opslemmet i vandet.
Vaskemaskinens mekaniske bevægelser hjælper med til at trække snavset fri fra tøj overfladen.
Der anvendes 4 typer tensider i midler til tøjvask, opvask og personlig pleje. De er følgende:
Anionisk - Der er den mest udbredte type tensid til tøjvask, opvaskemidler og shampooer, hvilket skyldes de fremragende rengørings- og skumegenskaber. Anioniske tensider er bedst til at fjerne snavs, ler og visse olieholdige pletter. Disse tensider fungerer via ionisering. Når de tilsættes vand, så ioniserer de anioniske tensider, og får dermed en negativ ladning. De negativt ladede tensider binder sig til positivt ladede partikler, såsom ler. Alkylsulfat er et af de mest anvendte anioniske tensider. Alkylethoxylatsulfater (også kendt som ætersulfater) anvendes også i vid ustrækning. Se tensider
Nonionisk - Disse er modstandsdygtige over for vandets hårdhed, er gode til at fjerne det meste af det olieholdige snavs og anvendes i større udstrækning i flydende vaskeprodukter. De mest brugte stoffer i denne gruppe er alkoholethoxylater. I modsætning til anioniske tensider, virker de ikke ioniserende i opløsninger, og de har derfor ingen elektrisk udladning. Se tensider
Kationisk - Kationiske tensider er især gode til at fjerne olieholdigt snavs. De ioniserer og har i en vandig opløsning en positiv ladning. Deres mangfoldige egenskaber gør, at en del bruges til forskellige formål som den aktive komponent i skyllemidler til tøj, mens andre bruges i desinficerings-/sanitetsstoffer til rengøringsmidler til hårde overflader og badeværelser. De er det aktive rengøringsmiddel i håndsæbe og i nogle få vaskemidler til tøj. Se tensider
Amfoter - Et tensid der opløst i vand enten kan være anionisk (negativt ladet) eller kationisk (positivt ladet), alt afhængigt af opløsningens pH-værdi. Dette tensid er ganske særligt velegnet til produkter til personlig pleje, hvor det er vigtigt, at produktet er mildt. Se tensider
Blegemiddelsaktivator
Blegemidddelsaktivatorer, som TAED, bruges til at gøre blegning mere effektiv ved lavere temperaturer. H2O2 er ikke noget særligt effektivt blegemiddel ved lave vasketemperaturer, og derfor bruges der en blegemiddelsaktivator for at omdanne det til en mere effektiv blegningstype.
Procesfremmere
Procesfremmere anvendes til at lette udhældning og blanding i vasken. I et flydende vaskemiddel har vand denne funktion. Vand hjælper ligeledes til at opløse andre produktingredienser i formlen. Natriumsulfat kan bruges i en pulverformel.
Chelater
Disse danner vandopløselige komplekser med tungmetal-ioner i vaskevandet, som tøjet medbringer. Det medvirker til at stabilisere blegemidlet, som ellers hurtigt nedbrydes af ioner af tungmetal. Desuden hjælper de med til at fjerne stærkt farvede pletter, som te, kaffe og rødvin.
Antiaflejringsmidler
Antiaflejringsmidler forhindre snavs i at aflejres igen på tøjet i vaskevandet, når det først er fjernet. Antiaflejringsmidler er vandopløselige og som regel negativt ladede. Det mest brugte antiaflejringsmiddel er carboxymethylcellulose (CMC).
Farvestof
Farvestoffer tilføjes produktet som en æstetisk fremhævelse.
Snavs opslæmningsmidler
De medvirker til at holde snavs opslæmmet og spredt i vaskevandet, hvilket begrænser at snavset i at bundfælder sig eller at aflejres på tøjet, der vaskes.
Bindemidler
De spreder og holder snavs opslæmmet. I vandholdige opløsninger knyttes disse forbindelser til metal-ioner, såsom kalk, hvilket i høj grad gør ionen uaktiv. Kalk og andre ioner i hårdt vand knytter sig hurtigt til tensiderne i vaskemidler, hvorved deres vaskeeffektivitet reduceres. Ved at en ion gøres inaktivt med et bindemiddel, kan de andre ingredienser i vaskemidlet bedre gøre tøjet rent.
Enzymer
Enzymer opløser visse former for pletter ved at nedbryde pletterne i mindre urenheder. Herefter kan andre ingredienser i vskemidlet letterer fjerne urenhederne og dermed pletterne fra tøjet. Enzymer virker meget specifikt på forskellige plettyper, derfor er der forskellige enzymer i ARIEL. (Se listen herunder).
Hvordan virker enzymer?
Som Katalysatorer ved at påbegynde eller øge hastigheden af ingrediensernes aktioner i vasken. De nedbryder snavs og pletter i mindre urenheder, som de andre ingredienser derefter kan løfte dem væk fra og vaske dem væk.
Protease-enzymer virker på proteinpletter (blod, græs, kødsaft, pletter fra bær osv.).
Amylase-enzymer virker på stivelsesbaserede pletter (chokolade, is, budding osv.).
Savinase-enzymer udfører både protease- og amylasefunktioner.
Lipolase-enzymer virker på fedtpletter fra fødevare.
Carezyme-enzymer bortvasker uklare hinder der ellers vil: fanger snavs, gør farver kedelige og får tøjet til at føles ubehagelige.
Faktorer, der forbedrer enzymers virkning er: iblødsætning, forudgående behandling, hårdt vand og varmt vand.
Faktorer, der reducerer enzymers virkning er: blegemidler med klor i, blødt vand og koldt vand.
Parfumer
De giver æstetisk appeal og får vaskemidlet og tøjet til at dufte godt. I nogle produkter er de tilsat for at skjule lugten af visse ubehandlede ingredienser, såsom ubehandlet sæbe.
Skumhæmmere
De hæmmer skumdannelse eller kontrollerer at skum holdes på et lavt niveau. Skumhæmning er betydningsfuldt i vaskemidler til opvaskemaskiner, ikke alene for at sikre, at selve opvaskemidlet producerer mindst muligt skum, men også for at forhindre fødevarer i at danne skum. Skumhæmmere er vigtige for vaskemidlers kompatibilitet med europæiske og nordamerikanske vaskemaskiner med stor effektivitet.
Opløsningsmiddel
Opløsningsmidler tilsættes formlen for at medvirke til at opløse nogle af ingredienserne. Ethanol tilfører desuden en frostbeskyttende egenskab, så vaskemidlet kan forsendes og opbevares på lagre under kolde himmelstrøg. Ethylalkohol er den mest almindelige type alkohol i vaskemidler og kendes også som kornalkohol og ethanol.
Sæbe
Stabilisatorer, såsom propylenglykol, er ingredienser, der balancerer ladningerne fra forskellige ingredienser og opretholder den rengørende tøjpleje og de fysiske egenskaber af flydende vaskemiddeler under forsendelse og lageropbevaring.
Skumstabilisatorer
Skumstabilisatorer findes i vaskemidler for at fremme skumdannelse og forhindre, at skummet nedbrydes. De bruges som regel i vaskemidler, hvor der foretrækkes holdbart skum (primært formler med kraftig skumdannelse) og i mindre milde midler til hånd opvask. De mest almindeligt brugte skumstabilisatorer er alkanolamider.
Vil du vide mere om P&Gs tilgang til risikovurdering og vaskemiddel-formulering? Gå ind på vores hjemmeside www.scienceinthebox.com.
|
|
|
|