Livscyklusvurdering er en metodologi, der er udviklet til at evaluere massebalancen mellem det, der går ind og ud af systemer, og til at konvertere disse ind- og udgående elementer til miljøtemaer eller -kategorier i forhold til ressourceforbrug, menneskers sundhed og økologiske områder. Kvantificeringen af det, der går ind og ud i et system, kaldes livscyklusindekset. På dette stadium rapporteres alle emissioner ud fra rumfang eller masse (f.eks. kg af CO2, kg af kadmium, kubikmeter af fast affald).

Disse emissioners konvertering til miljøtemaer kaldes livscykluspåvirkningsvurdering eller 'Life Cycle Impact Assessment' (LCIA). De temaer, der typisk indgår i livscyklusindekset er:

  • Drivhuseffekt
  • Forbrug af naturlige ressourcer
  • Ozonlagets nedbrydning
  • Syredannelse
  • Eutrofiering
  • Toksiner i menneskers miljø
  • Toksiner i vandet.


    • Metoder til at konvertere emissioner til temaer bygger på internationalt og videnskabeligt accepteret praksis, hvor dette er muligt. Andre problemstillinger, såsom toksiske virkninger på mennesker og havets dyr, er i øjeblikket ved at blive udviklede, og de kræver omhyggelig evaluering, når de tages i brug.

    Metodologien i forbindelse med livscyklusvurdering har i høj grad udviklet sig inden for de senere år. Efter offentliggørelse af 'Society of Environmental Toxicology and Chemistry's' reglement for livscyklusvurdering, er standardiseringen foregået inden for rammerne af ISO med serien 14040.
    Vi ser dette reglement som et absolut krav og mener, at det skal tages til efterretning, før der gennemføres nogen livscyklusvurdering på et produkt eller en service. Da en livscyklusvurdering ikke desto mindre kan omfatte op til flere hundrede forskellige processer, kan resultaterne ofte påvirkes af kvaliteten af de data, der er indsamlede, samt af hvordan grænserne er definerede. Følgelig mener vi, at det er absolut nødvendigt, at alle forudsætninger eller formodninger gøres gennemskuelige til hver en tid, hvor der skal træffes en beslutning ud fra et livscyklusvurderingsstudium.

    1. Formålet med en livscyklusvurdering er, at den skal assistere videnskabsfolk, industrier, lovgivere, foreninger, osv. til at:
    Identificere muligheder for at forbedre en service eller et produkt i hele livscyklussen (dvs. fra vugge til grav),
    2. Hjælpe i beslutningsprocessen (f.eks. med at vælge mellem 2 produktionsprocesser),
    3. Vælge de relevante parametre, der skal overvåges eller forbedres.

    Alt afhængigt af undersøgelsens målsætning, kan detaljeomfanget i en livscyklusvurdering være meget forskelligartet. Hvis den laves ud fra interne eller sorteringsmæssige formål, bliver oplysningernes kvalitet nok ikke set helt så nøje efter i sømmene (eller de betragtes som mindre vigtige), end hvis indsatsen skal bruges til at give belæg for eksterne erklæringer. For eksterne erklæringer mener P&G, at det er absolut nødvendigt fuldt ud at overholde alle retningslinier for ISO.

    Ét af de første trin, før en livscyklusvurdering påbegyndes, er at definere den "funktionsenhed", der relaterer til den funktion, et produkt eller en service skal levere. Når der gennemføres en livscyklusvurdering på et vaskemiddel, rapporterer vi ofte resultaterne ud fra 1000 vaskecyklusser. Definitionen af en funktionsenhed er i virkeligheden meget nært knyttet til det spørgsmål, der stilles. Der findes ikke sådan noget som én funktionsenhed, der er derimod mange, alt afhængigt af hvilket spørgsmål, der søges besvaret. Energi og forbrug af råmaterialer såvel som miljømæssige emissioner beregnes ud fra denne funktionsenhed.

    For at opbygge en komplet livscyklus for et vaskemiddel, som involverer mange forskellige processer, er kravet til data meget vigtigt: lige fra råmaterialernes udvindinge, som meget vel kan foregå forskellige steder i verden, til det færdige vaskemiddel produceres, som finder sted på nogle få, ganske bestemte steder (P&G har nogle få fabrikker, der fremstiller vaskemiddelprodukter til hele Europa). Hvordan det anvendes og bortskaffes er betydningsfulde oplysninger, der skal indhentes, for at det er muligt at analysere og derved forstå virkningernes af et "produkts" livscyklus.

    Sammenligning af vaskesystemer landene imellem involverer mere end blot en sammenligning af 2 pakker vaskemiddel. For eksempel vasker folk i Nordeuropa ikke deres tøj ved de samme temperaturer som folk, der lever sydpå. Doseringen af vaskemiddel veksler også fra Nord- til Sydeuropa, hvilket skyldes, at vandet her har forskellig hårdhedsgrad. Alle disse faktorer spiller en rolle for livscyklusvurderingens resultater.

    For at lære mere om P&G's holdning til livscyklusvurdering og vores database, henvises det til følgende udgivelser.

    De Smet, B., P.R. White, & J.W. Owens, Integrating life cycle assessment within an overall framework for environmental management, i Environmental Life Cycle Assessment, M.A. Curran, Editor. 1996, McGraw-Hill Companies.

    Hindle, P., et al., Managing the environmental aspects of a business: a framework of available tools. The Geneva Papers on Risk and Insurance, 1996. 80: p. 341-359.

    Saouter, E. & G. Van Hoof, A database for the life cycle evaluation of Procter & Gamble laundry detergent. International Journal of Life Cycle Analysis, 2001 Vol. XX.

    Saouter, E., G. Van Hoof, and P.R. White, Life-Cycle Assessment: A Novel Approach to the Environmental Profile of Detergent Consumer Products, i Handbook of Detergent. 2001.

    Shimp, R.J. Integrating Environmental Management into a Consumer Products Business. Innovation: Industry Perspectives and Policy Implications. i SIGMAXI Forum. 1997. Washington, D.C

    White, P.R., et al., Environmental management in an international consumer goods company. Resources Conservation and Recycling, 1995. 14(3-4): p. 171-184.
    Osv.

    		 
    ©2006 Procter & Gamble All claims valid only in the U.S. | Terms and Conditions | Privacy Statement