Brug af tampon og TSS
TSS (toksisk chok-syndrom) er en sjælden, men alvorlig sygdom, der er blevet sat i forbindelse med brug af tamponer. For at reducere risikoen for at udvikle TSS skal du altid bruge en tampon med den lavest mulige absorberingsevne efter dit behov samt skifte mellem tampon og bind.
Tilfælde af TSS er også fundet hos såvel mænd og børn som hos kvinder, der ikke havde menstruation. Det er kun meget få, der får TSS, men det er vigtigt at kende symptomerne:

  • En pludselig, høj feber på 38.9° Celsius eller mere; opkastning; diarré;
  • Ømhed i musklerne;
  • Udslæt, der ligner solskoldning;
  • Man er svimmel, besvimer eller er lige ved at besvime, når man står op.


  • TSS føles som influenza, men kan hurtigt blive alvorligt. Hvis du har nogle af ovenstående symptomer, skal du fjerne tamponen med det samme og ringe til din læge. Fortæl lægen, at du har brugt en tampon og tror, at du har TSS. Alle, som har udvist TSS-symptomer, skal søge lægehjælp før de bruger tamponer igen.

    Rygter om tamponer
    For nylig har der på Internettet cirkuleret rygter om sikkerheden ved tamponer. Som følge deraf har nogle af jer kontaktet os med jeres spørgsmål og bekymringer. Nedenfor har dr. Anne Hochwalt og sygeplejerske Elaine Plummer svaret på nogle af disse spørgsmål. Anne har været hos Procter & Gamble i mere end 11 år. Hun har en ph.d. i arbejdsmedicin og er certificeret toksikolog. Elaine, som er sygeplejerske, har været hos Procter & Gamble i mere end 18 år.

    Er det sikkert at bruge rayon i tamponer?
    Ja. Ligesom bomuld og andre naturlige plantefibre er rayon fremstillet af cellulose og er blevet brugt i Tampax-tamponer i mere end 25 år. Omfattende tests udført af førende videnskabsmænd ved Harvard, Dartmouth, University of Wisconsin og Centers for Disease Control har vist, at rayon og bomuld er lige sikre materialer.

    Indeholder Tampax-tamponer dioxin?
    Nej. De metoder, vi bruger til at søge efter dioxin, er de mest avancerede, godkendte testmetoder overhovedet, og kan detektere selv minimale mængder af dioxin, hvis de forefindes. Tampax indeholder ikke dioxin.

    Hvorfor bleges de råmaterialer, der bruges til at fremstille Tampax-tamponer? Er det kun for at få hvide fibre?
    Rensning af de cellulosefibre, der bruges til at fremstille rayon, samt rensning af bomuld foretages for at eliminere de urenheder, der ville forhindre os i at lave rene og absorberende filtre. Ved at rense fibrene på denne måde kan vi fremstille et bedre produkt med færre råmaterialer, hvilket har store fordele for miljøet. Hvidtning af fibrene er en del af denne proces, men ikke dens mål.

    Indeholder Tampax-tamponer asbest?
    Bestemt ikke. Der er ingen asbest i Tampax-tamponer, og der aldrig har været et sådant materiale i produktet.

    Kan tamponer forårsage kræft i livsmoderhalsen eller andre steder?
    Nej. Brugen af tampon er i bred grad accepteret af læger til menstruel beskyttelse, og der er absolut intet videnskabeligt bevis for, at tamponer kan føre til udviklingen af kræft i livsmoderhalsen eller andre steder.

    Vi gennemgår jævnligt vores sikkerhedsinformation med uafhængige eksperter - læger, sygeplejersker og videnskabsmænd - for at være sikre på, at Tampax forbliver et menstruationsbeskyttende produkt, som kan bruges uden bekymringer.

    Har du spørgsmål omkring menstruation? Få svar på alt det, du ikke før turde spørge om på http://www.beinggirl.dk.

     
    ©2006 Procter & Gamble All claims valid only in the U.S. | Terms and Conditions | Privacy Statement